Sexikon

Ydre kønsorganer, mænd

Opgaver

De ydre kønsorganer hos drenge/mænd er penis og pungen med testiklerne.

Hvem og hvordan

ydre kønsorganer, mænd

 

De fleste drenge har ydre kønsorganer, og ligesom med resten af kroppen ser kønsorganerne forskellige ud fra dreng til dreng.

Nogle har meget kønsbehåring på den nederste del af maven, over penis og på testiklerne, andre har lidt.

Testiklerne kan være lange, korte, mørke, lyse, og hos mange er de to testikler ikke lige lange/store.

Penis og penishovedet findes også i mange forskellige størrelser og former. Hos mange drenge er penis bøjet til den ene side.

Værd at vide

Selve penis består af et skaft og et penishoved, der er for enden af skaftet. Penishovedet er det mest følsomme ved mandens kønsorganer.

Hvis manden er omskåret, er penishovedet frit, og hvis ikke, er hovedet dækket af forhud. Når drengen er ophidset, svulmer penis og bliver stiv, og forhuden trækker sig tilbage. 

Vidste du...

…at penishovedet på en mand og klitoris på en pige var det samme i fosterstadiet, indtil resten af kønsorganerne blev udviklet? Og at klitoris er langt mere følsomt end penishovedet?