Sexikon

Ydre kønsorganer, kvinder

Opgaver

De ydre kønsorganer hos piger/kvinder er skeden, venusbjerget, kønslæber og klitoris.

Hvem og hvordan

ydre kønsorganer, kvinder

 

De fleste piger har ydre kønsorganer, og ligesom resten af kroppen er de ydre kønsorganer forskellige fra pige til pige.

Nogle har meget kønsbehåring, der dækker kønslæber og venusbjerg, andre har lidt.

Kønslæberne kan være korte, lange, mørke, lyse, og hos mange er de ikke lige lange eller har samme farve.

Klitoris findes også i forskellige størrelser og former.

Værd at vide

Venusbjerget er den forhøjning, der er i forlængelse af maven og placeret over kønslæberne. Hvis man trykker på venusbjerget, kan man mærke kønsbenet. Ved pubertetens afslutning er venusbjerget ofte dækket af kønsbehåring.

Fra Venusbjerget går de ydre kønslæber til skedeåbningens bund. Mellem de ydre kønslæber er de indre kønslæber. Mellem kønslæberne op mod maven er klitoris. Klitoris er det mest følsomme sted på kroppen. Når en pige bliver seksuelt ophidset, vokser både klitoris og kønslæberne.

Vidste du...

…at penishovedet på en mand og klitoris på en pige var det samme i fosterstadiet, indtil resten af kønsorganerne blev udviklet? Og at klitoris er langt mere følsomt end penishovedet?