Sexikon

PMS (præmenstruelt syndrom)

Opgaver

Præmenstruelt Syndrom er en række symptomer, som nogle piger/kvinder har lige inden man skal have menstruation.

Synonymer

PMS, præmenstruelt syndrom.

Hvem og hvordan

Lige før man får menstruation, kan man opleve både fysiske og psykiske forandringer i kroppen. Symptomerne kan for eksempel være ømhed i underliv og bryster, hovedpine, træthed, at føle sig stresset, søvnløshed og irritabilitet.

Symptomerne er helt almindelige, og det er kun, hvis det påvirker ens dagligdag meget, at man taler lægemæssigt om præmenstruelt syndrom.

Værd at vide

Symptomerne kan også være forskellige fra pige til pige, men den samme pige vil ofte opleve de samme symptomer. Mange piger har ingen symptomer overhovedet.

Vidste du...

...at det kan hjælpe på symptomerne med motion og gode kostvaner?