Sexikon

Pessarcreme

Opgaver

Sæddræbende creme er en creme, som indeholder stoffer, der gør, at sædceller ikke virker, og dermed ikke kan befrugte et æg. Sæddræbende creme bruges i kombination med præventionsformen pessar. Se også pessar.

Synonymer

Sæddræbende creme.

Hvem og hvordan

Der har tidligere været forskellige slags sæddræbende cremer, stikpiller og lignende på markedet. Men i dag fås kun pessarcreme.

Cremen og pessaret forhindrer, at sædceller kan trænge ind i livmoderen og gøre en pige gravid.

Cremen virker ved at forhindre sæden i at optage ilt, og derved dør sædcellerne.

Når pigen bruger sæddræbende creme sammen med pessar, er sikkerheden for at hun ikke bliver gravid ca. 97 %.

Metoden påvirker ikke ægløsningen og hormonbalancen og beskytter ikke mod sexsygdomme.

Værd at vide

Cremen smøres på pessaret, inden pigen sætter pessaret op i sin skede. Cremen kan også sprøjtes op i skeden med en doseringssprøjte.

Skal man have samleje flere gange, skal der sprøjtes en ny portion pessarcreme op i skeden hver gang.

Vidste du...

...at der er forskel på, hvor de længe de forskellige mærker pessarcremer virker? Og at det derfor er vigtigt at læse brugsanvisningen, så man ved, hvornår der skal sprøjtes en ny portion op?