Sexikon

Panseksualitet

Opgaver

At være panseksuel betyder, at man bliver følelsesmæssigt og/eller seksuelt tiltrukket af mennesker uden at forholde sig til køn. Køn er dermed uden betydning i forhold til tiltrækningen af andre mennesker.

Synonymer

Ambiseksuel, Kønsblind, Omniseksuel

Hvem og hvordan

Panseksualitet er - ligesom biseksualitet og heteroseksualitet – betegnelse for, hvem man er tiltrukket af.

Det kan være svært at dele mennesker op i disse grupper, mange bliver nemlig i løbet af deres liv tiltrukket både følelsesmæssigt og seksuelt af flere køn.

Værd at vide

Forskellen på pan- og biskesualitet kan forklares ved ens opfattelse af køn. Når man er panseksuel forholder man sig ikke til køn, når man forelsker sig, hvorimod biseksuelle tiltrækkes af kønnene mand og kvinde. Se mere under biseksualitet

Der er mange, der tror, at heteroseksuelt er mest normalt og rigtigt - det kaldes "heteronormativitet". En af grundene er, at det ofte er heteroseksualitet, der vises i reklamer, film og musik. Men det er vigtigt at huske, at heteroseksualitet bare er én ud af mange forskellige seksualiteter, og at heteroseksualitet er lige så normalt som homoseksualitet, panseksualitet og biskesualitet.

 

Vidste du…

… at ordet panseksualitet er udledt fra det græske ord ’pan’, der betyder ’alt’.