Sexikon

Opgaver

Kæreste

Ordet 'kæreste' kan dække over forskellige ting. Fælles er, at det som regel handler om en eller anden form for kærlighed mellem to mennesker og at begge er enige om, at være kærester med hinanden.

Synonymer

Partner, samlever, elskede, dame, fyr, mand, kvinde.

Hvem og hvordan

Mange opfatter kærester, som nogen man er sammen med på en kærlig måde, det kan være fysisk, hvor man kysser, holder i hånden, krammer, dyrker sex osv.

Man kan også være kærester uden at man er fysiske, i stedet skriver man måske sms'er, breve, sender billeder, snakker i telefon osv. 

Værd at vide

Næsten alle kan være kærester. Man kan være kærester med mænd og kvinder, folk fra andre lande, med to personer, med ældre og yngre (se dog Seksuel lavalder), med fætre og kusiner, men ikke med bedsteforældre, forældre eller søskende.

Vidste du...

...at i dag kan man finde kærester på mange forskellige måder? Nogle bliver kærester med en fra deres skole eller gennem venner, men man kan også finde en kæreste på nettet, hvor der findes mange forskellige dating-sider.

...at det er forskelligt om man kan lide at have en kæreste eller ej? Nogle kan ikke lide at have kærester, andre kan lide at have flere, og nogen bliver sammen med deres første kæreste hele livet.