Sexikon

Heteroseksualitet

Opgaver

Heteroseksuel betyder, at man følelsesmæssigt og/eller seksuelt tiltrækkes af det køn, man ikke selv identificerer sig som, eksempelvis at en dreng bliver tiltrukket af en pige.

Synonymer

Straight, hetero.

Hvem og hvordan

Heteroseksualitet er - ligesom biseksualitet, panseksualitet og homoseksualitet - ord der siger noget om, hvilke(t) køn, eller mennesker, man er tiltrukket af.

Det kan være svært at dele mennesker op i disse grupper, de fleste bliver nemlig tiltrukket både følelsesmæssigt og seksuelt af flere køn i løbet af deres liv.

Værd at vide

Der er mange, der tror, at heteroseksuelt er mest normalt og rigtigt - det kaldes "heteronormativitet". En af grundene er, at det ofte er heteroseksualitet der vises i reklamer, film og musik, og at det kan være svært at finde gode og sjove historier om folk, der ikke er heteroseksuelle.

Men det er vigtigt at huske, at heteroseksualitet bare er én ud af mange forskellige seksualiteter, og at heteroseksualitet er lige så normalt som homoseksualitet og biseksualitet. 

Vidste du...

...at 'heteros' er græsk og betyder en 'anden' - i modsætning til 'homos', der betyder 'ens' eller 'samme'?