Sexikon

Blowjob

Opgaver

Et blowjob er at slikke eller sutte  på en drengs kønsdele.blowjob 

Synonymer

Mundsex, oralsex, at sutte pik.

Hvem og hvordan

Det kan være dejligt at få et blowjob, og det kan også være dejligt at give et blowjob. For nogle kræver det, at man kender sin krop og sin partner godt, før man har lyst til at give eller få et blowjob.

Man kan give et blowjob på mange forskellige måder, og det er altid en god ide at spørge sin partner, hvad han godt kan lide.

Hvis det er svært at snakke med sin partner om det, kan man også prøve sig frem, og se hvad han tænder på. Man kan f.eks. prøve at slikke på penis og penishovedet.

Man kan køre munden frem og tilbage på penis lidt ligesom ved onani. Man kan også prøve at bruge hænderne imens eller slikke andre steder som f.eks. på nosserne og mellemkødet.

De fleste foretrækker at give og få oralsex, hvis penis er ren. Ellers kan det lugte lidt og smage skarpt. Sperm har en lidt salt smag.

Hvis man har lyst til det, og drengen ikke er smittet med sexsygdomme, er det helt ufarligt at sluge sperm.

Værd at vide

Der er risiko for smitte med sexsygdomme ved oralsex, og ligesom med anden sex skal man beskytte sig.

Klamydia smitter gennem sperm, skedesekret og slimhindekontakt. Herpes og kondylomer kan være på eller omkring kønsorganer og endetarmsåbningen, og det smitter ved kontakt. Kondom er den eneste prævention, der beskytter mod sexsygdomme ved et blowjob.

Vidste du...

...at man kan kalde oralsex på en pige for lickjob?