Sexikon

Beskyttelse

Beskyttelse kan bruges til at undgå smitte med sexsygdomme eller til at undgå graviditet, hvis den bruges korrekt.

Synonymer

Prævention, svangerskabsforebyggelse

Hvem og hvordan

Ikke alle former for beskyttelse er lige gode. Enten fordi de kan være svære at bruge, fordi de ikke virker godt nok hele tiden, eller fordi man ikke tåler den så godt.

Værd at vide

Alle kan få gratis oplysning og vejledning om prævention flere steder:


• Hos sin egen læge eller en anden praktiserende læge efter eget valg.


• Hos skolesundhedsplejersken eller skolelægen kan alle skoleelever få oplysning om prævention.


• På apoteket kan man få oplysning om de forskellige præventionsmetoder. Man kan også få adresse og åbningstid på den nærmeste præventionsklinik.


• Endelig kan man kontakte Sexlinien på telefon: 70 20 22 66 eller brevkassen:www.sexlinien.dk

Vidste du...

...at 76 procent af de unge bruger prævention første gang de har samleje?
...at over halvdelen af de 16-18-årige laver en aftale om at bruge prævention, inden de har samleje første gang?