Sexikon

At blive voksen

Opgaver

Når man ændrer sig fra at være barn og kommer i puberteten, er ens krop på vej fra en barnekrop til en voksenkrop.

Synonymer

At gå fra barn til voksen, vokse op

Hvem og hvordan

Der er mange meninger om, hvornår man er voksen. Nogen mener, at det er, når man har været i puberteten. Andre at det er, når man flytter hjemmefra. Andre igen mener noget helt tredje.

At være voksen kan både betyde, at man opfører sig på en bestemt måde, f.eks. at man er moden og ansvarsfuld, og at man får nogle nye rettigheder og pligter i samfundet. Eksempelvis kan man komme i fængsel og stemme til valg når man er blevet 18 år - men samtidig kan man stadig føle sig "ung".

At være "voksen" betyder altså både noget med rettigheder, alder, krop og følelser. Og det er mest af alt en måde at markere forskellige faser i livet, eksempelvis baby, barn, ung, voksen, gammel.

Værd at vide

At blive voksen er ofte noget, der tager lang tid. Nogle føler sig måske allerede voksne, når de er 16 år, mens andre først gør det, når de er i 20'erne eller 40'erne. Nogen mener aldrig, at de bliver eller vil være voksne.

Hvornår man er "voksen", ændrer sig historisk. Tidligere var man voksen når man blev konfirmeret, mens man i dag kan kalde sig "ung" i lang tid. 

Vidste du...

...at det er forskelligt fra land til land, hvornår man regnes som voksen? I Danmark er det blevet bestemt, at man er voksen, når man fylder 18 år.