Sexikon

Aseksualitet

Opgaver

Aseksualitet betyder, at man ikke har lyst til sex med hverken sig selv eller andre.

Synonymer

Ikke seksuel.

Hvem og hvordan

Aseksualitet er en seksuel orientering, præference eller identitet ligesom heteroseksualitet, biseksualitet, panseksualitet eller homoseksualitet. For mange aseksuelle betyder det, at man ikke har lyst til at være seksuel, hverken sammen med andre eller sig selv. Alle seksuelle orienteringer kan forandre sig i løbet af livet.

Værd at vide

Det er en stærk norm at man skal have sex og føle lyst til dem, man er kærester med, men man kan sagtens være kærester med nogen, uden at have sex eller kysse. Alle har ret til selv at bestemme om de vil have en kæreste, og hvordan deres forhold skal være.

Vidste du...

...at rigtig mange mennesker oplever i løbet af deres liv, at de ikke har lyst til hverken sex med sig selv eller andre? Det betyder dog ikke nødvendigvis at man vælger at kalde sig aseksuel.