Guides

Nødprævention

Nødprævention er en pille, som en pige/kvinde kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng/mand.

Synonymer

Dagen-derpå-pillen, fortrydelsespille.

Hvad og hvordan

Der findes to slags nødprævention. Man må ikke tage begge slags nødprævention på samme tid.

Nødprævention

indenfor 72 timer

- uden recept (Norlevo) 

Nødprævention

indenfor 120 timer

 - på recept (ellaOne)

Norlevo skal tages hurtigst muligt inden 72 timer (tre døgn) efter det usikre samleje. Jo længere tid, der går fra det ubeskyttede samleje, til pigen tager Norlevo som nødprævention, jo mindre effektiv er virkningen.

Pillen kan købes på apoteket uden recept eller hos præventionsklinikker, lægevagten eller ens egen læge.

Der kan være bivirkninger som kvalme, opkastning, brystspændinger, blødninger, svimmelhed eller hovedpine. Bivirkningerne forsvinder som regel inden for 48 timer.

I Norlevo findes en stor mængde af hormonet gestagen, der virker ved at udskyde pigens ægløsning, så hun undgår graviditet.

Norlevo virker derfor bedst i første halvdel af cyklus. 

Tager pigen pillen inden 24 timer efter samlejet, så er sikkerheden for ikke at blive gravid cirka 95 %. Tages pillen mellem 24-48 timer, så er sikkerheden cirka 85 %. Tages pillen mellem 48-72 timer, så er sikkerheden på cirka 79 %.

 

 

EllaOne skal tages inden 120 timer (fem døgn) efter det usikre samleje.

Virkningen af ellaOne er lige høj i alle 120 timer, cirka 96 %.  Man kan kun købe ellaOne på apoteket med en recept fra lægen. 

Det er almindeligt med bivirkninger som hovedpine, kvalme og mavesmerter. Man må ikke tage ellaOne, hvis man i forvejen er gravid.

Pillen virker ved at hæmme kroppens evne til at udnytte kønshormonet progesteron, som dannes, når et æg befrugtes. Dermed kan ægget ikke fæstne sig i livmoderen og blive et foster.

Hvis man tager ellaOne samtidig med at man bruger hormonbaseret prævention, skal man anvende kondom indtil næste menstruation, hvis man har samleje. Pillen kan nemlig nedsætte virkningen af hormonbaseret prævention.

Hormonbaseret prævention er p-piller, minipiller, hormonspiral, p-plaster, p-ring, p-sprøjte og p-stav.

 

Bruger du nødprævention, så husk altid at læse indlægssedlen i pakken - når man tager anden medicin, kan det nemlig nedsætte virkningen af nødpræventionen.

Nødprævention beskytter heller ikke mod sexsygdomme, så det kan være en god idé at blive testet.

Værd at vide

Begge typer:

Hvis man kaster op indenfor tre timer efter at man har taget nødprævention, anbefales det at man spiser en ny pille med det samme.

Man kan ikke med det samme vide, om pillen har virket. Pigens næste menstruation kan komme før eller efter det forventede tidspunkt - afhængig af, hvor i sin cyklus hun var, da hun tog pillen.

Når man har taget nødprævention, bør man altid gå til en kontrol hos lægen tre uger efter eller selv tage en graviditetstest for at være sikker på, at man ikke er gravid.

Nødprævention skal ikke bruges som fast prævention. Læger anbefaler, at man ikke bruger nødprævention mere end en gang i samme cyklus.

Hvis man får brug for nødprævention mere end én gang i samme cyklus, kan det alligevel være bedre at tage nødprævention end at risikere at blive uønsket gravid.

Det er ikke farligt, at tage nødprævention flere gange i samme cyklus, men det kan øge risikoen for uregelmæssige blødninger.

Vidste du...

...at man også kan få sat en kobberspiral op som nødprævention? Se spiral.

...at nødprævention ikke er en abortpille? Man er nemlig ikke gravid før et befrugtet æg har sat sig fast i livmoderslimhinden. Nødprævention kan derfor også bruges af folk, der er modstandere af abort.